Mini Mommy

Vores eget brand Mini Mommy er dansk design med alt, hvad dukkemor kan ønske sig til sine dukkebørn. Lad børnene gå på opdagelse blandt dukketøj og dukketilbehør, som det de genkender fra virkelighedens hverdag med babyer og børn.

Langt over 100 produkter til leg

Dukker har altid været en vigtig del af børns leg. Gennem generationer har børn taget sig af deres dukker, passet på dem og iklædt dem farverigt tøj. Vi designer selv hele det alsidige produktsortiment med dukker, dukkevogne, dukketøj og andet tilbehør. Hos Mini Mommy finder du langt over 100 produkter.

Vi tager altid udgangspunkt i glade farver og gode materialer, som børnene vil elske at lege med. Gennem legen imiterer børnene den hverdag, de ser, og udvikler egenskaber som omsorg, empati, sympati og kærlighed. Det er egenskaber, som er utrolig vigtige at have med senere i livet.

 

 

Mini Mommy følger med tiden

Med de mange forskellige produkter er der masser af muligheder for kreativ leg. Børnene og deres dukker kan spise sammen ved bordet med den smarte højstol, dukken kan komme med bag på cyklen, eller dukken kan trilles afsted i dukkevognen.

Hos Astrup Group er det vigtigt for os, at Mini Mommy følger med tiden. Børnene skal have mulighed for at imitere deres egen hverdag – måske med små søskende. Derfor kan man udover den traditionelle dukkevogn også finde babyjogger og tvillingeklapvogn til dukkerne. Det samme gælder for helt almindeligt tilbehør som cykelhjelme, puslepuder og køreposer.

Med Mini Mommy får børnene alt, hvad de skal bruge når de skal lege med og pusle om dukkerne.